Telefontiden er udvidet til kl. 10.45

Telefonerne besvares nu hver dag fra kl. 8-10.45 af to klinikpersonaler.

Der er dog mulighed for at én af lægerne kan ringe tilbage til dig i løbet af dagen. Du kan ikke regne med at din faste læge kan ringe tilbage hver dag, men hver dag er én af klinikkens faste læger "bagvagt" og tager sig af alt akut, som personalet ikke umiddelbart kan svare på. Vi understreger, at vores ansatte er uddannede til at vare tage telefonisk kontakt og visitation og kun ved akut, uopsættelig sygdom kan du forvente at lægen kan nå at ringe tilbage samme dag.

 

ALMINDELIG KONSULTATION

Du kan bestille tid til alle konsultationstyper via Patientportalen og Min læge app.

Skal du booke tid til en attest fra kommunen eller dit forsikringsselskab bedes du kontakte os i vores telefontid, så vi sikre at der er sat nok tid af til attesten.

Book tid her

 

BLODPRØVETAGNING

Jeanette, Karin og vores medicinstuderende foretager dagligt blodprøver i tidsrummet 7.30-15.30.

BEMÆRK: BLODPRØVER KAN IKKE TAGES SENERE END KL. 15.30 

 

BØRNEUNDERSØGELSER

Jeanette varetager alle børneundersøgelser fra 1-5 år.

1, 4 og 5 års børneundersøgelserne er inkl. vaccination. 
 

GRAVIDITETSUNDERSØGELSER

Jeanette varetager alle graviditetsundersøgelser.

1. graviditetsundersøgelse foregår mellem graviditetsuge 9-10. Her udfyldes vandre- og svangerjournal, samt tages blodprøver.

2. og 3. graviditetsundersøgelse foregår i henholdsvis uge 24 og 32. Til én af disse undersøgelser anbefaler vi at du får en kighostevaccination. Dette er et gratis tilbud til alle gravide.

Husk at du skal aflevere en urinprøve til alle 3 graviditetsundersøgelser. Mød derfor gerne op 5 min før din aftalte tid, for at lave denne prøve.

 

SYGEPLEJERSKEKONSULTATION

Vores sygeplejerske Karin Jørgensen varetager konsultationer vedr. sukkersyge, KOL/Astma, vægttab og rygestop, men har også samtaler om stress og søvnproblemer.

 

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

Jeanette varetager celleprøveundersøgelse for kvinder. 

 

E-MAIL KONSULTATION OG RECEPTFORNYELSE

Vi tilstræber at besvare mail-henvendelser ca. 2 gange ugentlig. Hvis du har brug for hurtigere svar fra os, må du derfor ringe i vores telefontid.

I forbindelse med afvikling af ferie og fravær inkl. kurser af mere end få dages varighed lukker vi for mails til den pågældende læge. Dette for at forhindre at mails ligger ubesvarede i længere tid. Du bedes derfor skrive til en af de andre faste læger, som så vil besvare snarest og efter bedste evne.  

 

Husk at medbringe og scanne dit sundhedskort når du møder i klinikken.

Sundhedskortet kan med fordel downloades som App til din smartphone.

Du kan læse mere om det digitale sundhedskort via nedstående link:

https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/juni/faa-det-gule-sundhedskort-paa-din-mobil/